Drab

Første mord på Færøerne i 23 år

32-årig mand fængslet i den første mordsag på Færøerne siden 1988.

Motiv fra Kirkebø. Billedet er fra en tur til Færøerne i 2003.

Motiv fra Kirkebø. Billedet er fra en tur til Færøerne i 2003.

For første gang i 23 år tyder det på, at et mord har fundet sted på Færøerne. Sidste gang var i 1988, hvor en ung mand på Suderø i jalousi skød sin kæreste. Det skriver jp.dk. Ifølge færøsk tv blev en 32-årig mand tirsdag aften anholdt og varetægtsfængslet i 14 dage mistænkt for mord eller vold med døden til følge. Den 32-årige, der ikke er fra Færøerne, nægter sig skyldig og har anket varetægtsfængslingen til Landsretten. Politiet mener, at den anholdte i tidsrummet mellem 5. og 7. november drabte sin kærestes tidligere mand, en 42-årige færing, der siden skilsmissen har boet i parrets fælles hjem, hvor den anholdte var ved at flytte ind. Politiet mangler dog et vigtigt bevis i sagen, for liget af den 42-årige mand er endnu ikke dukket op. Til gengæld har man fundet en blodig pude i den anholdtes hjem. Kriminalteknikere fra Danmark hjælper færingerne med opklaringsarbejdet, og i øjeblikket er man i gang med at finkæmme et forbrændingsanlæg i Leirvik.