Første nederlag i vente

AALBORG: Puslespillet gik op så sent som i går aftes, da matchmaker Jens Jørgen Voldby på vegne af de tre Aalborg-klubber, IK Sparta, AK Jyden og Lindholm BK, skulle sammensætte kampene til aftenes julestævne i boksning i Europahallen. Men en sygdomsplaget spartaner, Kenneth Andersen, må til det sidste betragtes som usikker til sin kamp mod Frank Rasmussen, FAK, Århus, på grund af influenza. Til gengæld er der lagt op til en spændende herrefight, når Jyden-talentet Rasmus Zøylner går i ringen mod André Ursic, Odense, for en af dem skal have karrierens første nederlag. Zøylner har tre sejre i tre kampe, men en stribe kickboxing-kampe bag sig desforuden, mens Ursic har vundet de 11 kampe, han har optrådt i. mingo