Første nederlag til Mors-Thys andethold
Mors-Thys andethold tabte tæt opgør mod Nøvling i Thy Hallen
THISTED: Efter to sejre i de to første kamp fik Mors-Thy Håndbolds andethold i 2. division søndag sæsonens første nederlag.
MTH tabte i Thy Hallen 24-21 til Nøvling.
- Vi stod fint i forsvaret og kom frem til gode chancer, vi brændte simpelthen bare for meget, siger træner for Mors-Thys andethold, Lars Krarup.
På trods af uskarpe afslutninger kunne MTH gå til pause med en ikke så alarmerende stilling på 11-13.
I pausen aftalte Mors-Thy, at de skulle ud og løbe med det fysisk stærke Nøvlingmandskab, dette blev dog ikke tilfældet. Hjemmeholdet kom bagud 13-19, inden de fik kæmpet sig tilbage i kampen.
Med få minutter tilbage af kampen var Mors-Thy mandskabet kun bagud med et enkelt mål, dog blev vinderchancerne spoleret af en to minutters udvisning med halvandet minut igen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.