Første nederlag til ØB

Arentsminde 12. juni 2003 08:00
Fodbold, serie 5: Løgstør-ØB 3-1 ØB's imponerende sejrsrække blev brudt, da holdet på udebane mod Løgstør løb ind i sæsonens første nederlag. Hjemmeholdet vandt efter et udmærket spillet opgør med 3-1 og fik dermed vist, at ØB ikke er uovervindelige. Kampen var jævnbyrdig gennem stort set alle 90 minutter, men det var altså hjemmeholdet, der var mest effektive i de afgørende situationer foran mål. ØB havde muligheder for at få scoret yderligere, men for en sjælden gangs skyld fik holdet kun scoret en enkelt gang, hvilket dog i høj grad også var hjemmeholdets fortjeneste. Løgstørs forsvar stod således stærkt i billedet. Resultatet betyder, at ØB ikke længere er alene på førstepladsen i puljen. Holdets 25 point rækker til en delt førsteplads med Hune, men der er stadig et komfortabelt forspring på fire point ned til netop Løgstør. Umiddelbart efter følger Arentsminde og lokalrivalerne fra Hjortdal med hver 20 point, så der er spænding i toppen af rækken, hvor ØB dog stadig har de bedste kort på hånden. cr
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...