Første nederlag til Thisted

Trods favoritværdighed tabte Thisted FC i dag 4-2 til Fredericia på hjemmebane i 1. division.

Thisted var bagud hele kampen mod Fredericia. Foto: Diana R. Holm

Thisted var bagud hele kampen mod Fredericia. Foto: Diana R. Holm

Det var Thisteds første nederlag i den nye sæson, og thyboerne har nu fire point op til oprykningspladserne. Hjemmeholdet kom bagud 0-2 efter kun 17 minutter. Søren Philipp og Rasmus Katholm scorede de første to mål for Fredericia. Kort før pausen fik Thisted reduceret ved Daniel Kristensen, men 1-2-stillingen holdt kun til fire minutter inde i 2. halvleg, hvor Martin Henriksen igen kunne bringe gæsterne foran med to. 10 minutter før tid nettede sammen Martin Henriksen igen, så det var ren kosmetik, da Peter Bechmann fem minutter før slutfløjtet scorede Thisteds andet mål.