Første plade fra Big Band

Musik 23. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Brønderslev Big Band har netop udgivet sin første cd, der har fået titlen "It dont mean a thing ...". - Cd'en har været et par år undervejs, men er endt med at blive en flot udgivelse, siger Henrik "Baloo" Andersen. Han er lærer på Brønderslev Musikskole og har dirigeret Brønderslev Big Band de seneste 14 år. Bandet har eksisteret i 20 år. Den nye cd's omslag er tegnet af den lokale kunstner John Laursen. - Han har bidraget med et flot motiv, som vi er meget glade for. Orkesteret består af erfarne musikere fra hele Nordjylland, krydret med musikalske talenter, der får deres færdigheder afprøvet - i mange tilfælde sideløbende med konservatoriet eller universitetet. - Som frontfigur i de vokale numre har vi sangerinden Rikke Dam fra Brønderslev, som i høj grad bidrager med sin store stemme. Orkesteret spillede nogle af numrene ved jazzfestivalen i Sindal. Af kommende arrangementer kan nævnes, at big bandet spiller i Brønderslev Hallen 23. november som "special guest stars" til Hoops jubilæumsfest. - Mange af de første 500 eksemplarer, vi har lavet af cd'en, er allerede solgt, selv om den først officielt udgives nu. Cd'en kan købes bl.a. hos Expert i Brønderslev, hvor man også kan læse yderlige info og høre smagsprøver. Det mest kendte af de ni velklingende numre er naturligvis titel-nummeret "It dont mean a thing, if it aint got that swing". Et andet, "The Bovins" er skrevet af af Henrik "Baloo" Andersen selv. Han har også produceret og mixet numrene i sit eget Haps-studie i Hjørring. Men pladen er indspillet på Nordjyllands Mediecenter i Aabybro. dving

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...