Første point-tab til Aabybro HK

Efter syv kampe på stribe uden nederlag måtte Aabybro HK's ubesejrende mænd i håndboldens serie 2 nøjes med uafgjort mod Grindsted, som er på andenpladsen.

24-24 blev resultatet efter en Aabybro-indsats, som holdet næppe husker i ret lang tid. - Vi var slet ikke klar til kampen, vi lavede et hav af fejl og vi brændte tre straffekast. Det bedste, der kan siges er, at vi fik det ene point. Dermed bevarer vi afstanden til Grindsted på fire point, siger trænerne Mads Stouby og Nic Fyllgraf. - Vi har lært, at vi skal være klar hver gang, vi går på banen. Ellers kan vi hurtigt falde tilbage i kampen om oprykning, siger de to trænere. Søren Pedersen blev topscorer med seks mål. Mikkel Handhøj netede fem gange og Lasse Strøm fire. Efterårets sidste kamp er på søndag, hvor Aabybro på udebane skal møde Skagen.