Første retsdag om voldtægt

THISTED:Det viste sig hurtigt, at der var god brug for de to retsdage, som blev afsat ved retsafdelingen i Thisted til at behandle en seks-syv år gammel voldtægt. De to tiltalte mænd på 26 og 43 år nægtede pure at have voldtaget den nu 20-årige kvinde i en kælder i Thisted. Men på grund af lange afhøringer og tolke til de to mænd, kunne sagen ikke afsluttes tirsdag, men skal igen for dommerne på mandag. Bevismaterialet indeholder blandt andet mange siders udskrift af afhøringer af de to tiltaltes telefoner. Især de sidste dages snak, da de to mænd blev klar over, at politiet viste interesse for dem, kan blive afgørende. Sagen afsluttes først i næste uge.

Forsiden