Første retssag om fremmedkrigers fratagne pas er kalendersat

11 personer - både kvinder og mænd - har nu fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt.

Det er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der beslutter, om en person skal have frataget sit danske pas, hvis vedkommende menes at være fremmedkriger. Det har ministeren valgt at gøre 11 gange, siden loven blev vedtaget i 2019. (Arkivfoto)

Det er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der beslutter, om en person skal have frataget sit danske pas, hvis vedkommende menes at være fremmedkriger. Det har ministeren valgt at gøre 11 gange, siden loven blev vedtaget i 2019. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Til november skal juridiske dommere vurdere en politisk beslutning om at tage det danske statsborgerskab fra en fremmedkriger.

Det er første gang, at muligheden for at fratage en fremmedkriger det danske pas administrativt kommer for retten. Og da sagen er af principiel karakter, bliver det dommere ved Østre Landsret, som ser på sagen som de første.

Normalt begynder retssager ellers i byretten, og først derefter kan de ankes til landsretten.

Retssagen er sat til at finde sted den 23., 24. og 25. november.

Indtil videre har Danmark taget passet fra 11 personer via en administrativ skrivebordsbeslutning i Udlændinge- og Integrationsministeriet - altså uden at sagen har været for en dommer.

Det drejer sig om både mænd og kvinder, som er blevet betegnet som fremmedkrigere.

Så sent som i februar havde kun 10 personer fået frataget passet. Det er ikke oplyst, hvornår den 11. person blev slettet fra listen over danske statsborgere.

Fem af de 11 har indbragt beslutningen for retten for at få dommere til at vurdere deres sag. Derudover er der én verserende sag i ministeriet.

Det var en dengang ny og omdiskuteret lov, som i 2019 gjorde det muligt at tage passet administrativt fra danske statsborgere, hvis de for eksempel rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe mod Danmarks interesser.

Dermed kan det rødbedefarvede pas blive taget fra dem uden om en dansk domstol. I stedet er det den siddende udlændingeminister, som kan tage det danske statsborgerskab fra de pågældende personer.

Forud for loven var det kun muligt at frakende dansk statsborgerskab med dom.

Indtil videre har nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siddet på den stol, mens loven har været gældende. Det er således formentlig ham, der har taget beslutningen i alle 11 sager.

Dog har Kaare Dybvad (S) vikarieret på posten i halvanden måned, da Tesfaye havde orlov.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden