Første sejr efter flot halvleg

Fodbold 10. oktober 2006 06:00

ARDEN: På en flot første halvleg sikrede Arden IF sig efterårssæsonens første point, da holdet på udebane besejrede Aalestrup 6-3. Efter 10 minutter bragte Morten Hald Arden foran, hjemmeholdet. fik udlignet, men på straffespark scorede Andy Gatten til 2-1. Inden pausen havde Arden scoret yderligere fire mål to af Morten Hald og et af Christian Pedersen. ARDEN: Jarl Ardens håndboldherrer tabte udekampen med 23-25 til Spentrup efter en pauseføring på 12-11. -Spillerne var ikke helt oppe på dupperne i anden halvleg, hvor kun godt spil af Jørn Kold i målet holdt os inde i kampen, siger træner Tommy ”Baske” Poulsen. Ardens mål blev scoret af Jens Erik Mikkelsen 9, Anders Pedersen 9, Nicolaj Skov 3, Nick Domino 1 og Ole Mikkelsen 1. DOENSE: Det blev til et nederlag på 1-4 til Doense/Vebbestrup IF serie 3 i fodbold mod Aggersund. I en målløs første halvleg havde DVIF ikke færre end seks store chancer, der meget vel kunne have givet holdet en komfortabel føring. 10 minutter efter pausen bragte den spillende træner John Schultz holdet foran 1-0. Herefter overlod DVIF helt initiativet til Aggersund, der udlignede efter 20 minutter og et kvarter senere førte 4-1.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...