Første sejr til JSI i serie 3

Jerslev-Sterup slog Strandby 4-0

Jerslev-Sterups nyoprykkere i fodboldens serie 3 indledte den ny sæson med et nederlag til Sæby, men hævnede sig i anden spillerunde, hvor gæsterne fra Strandby blev besejret 4-0. JSI styrede begivenhederne hele kampen, og hjemmeholdet kunne havde vundet langt større, hvis effektiviteten fremme i angrebet havde være større. - Vi skulle havde scoret otte-ti mål, men det er selvfølgelig positivt at vinde sæsonens første hjemmekamp. Vi fik tanket godt med selvtillid efter en flot indsats, var JSI-træner Rene Olesen første kommentar efter kampen. JSI bragte sig foran efter en halv times spil. Michael Rask slog en lang bold til Rasmus Andersen, der nettede til 1-0. Samme spiller gjorde det til 2-0 i det 41. minut, da han helflugtede bolden op i nettaget i Strandbys straffesparksfelt. To minutter senere lå bolden igen bag gæsternes keeper, sendt derind af JSIs Morten Sloth, efter en dyb stikning fra Chris Elefsen. JSI kunne således gå til pausen med en sikker 3-0 føring. JSI havde et par store målchancer forud for kampens fjerde scoring. Rasmus Andersen headede på mål ved et indlæg i Strandbys felt, og målmanden halvklarede. Bolden sprang imidlertid hen på benet af en af gæsternes forsvarsspiller, og videre i nettet til 4-0. - God præstation af hele holdet, en kamp med en rigtig god dommer, så nu kan vi næsten ikke vente til tirsdag aften, hvor vi skal i kamp igen. Her gælder det Frederikshavn på udebane, tilføjer JSI-træner René Olsen. P.S.