Første sejr til Klitgaard og Galdar

Aalborg 27. september 2002 08:00

GALDAR: Så har den tidligere Aalborg HSH-spiller Thomas Klitgaard også prøvet at vinde med sin nye spanske 1. divisionsklub, CBM Galdar. Sent onsdag aften vandt CBM Galdar 29-23 hjemme over Barakaldo. Det var Galdars første pointhøst i tre kampe. - Jeg spillede hele kampen i forsvaret, hvor vi havde godt fat i en 6-0-opdækning i alle 60 minutter. I angrebet får jeg til gengæld stadig ikke spilletid, siger Thomas Klitgaard, der nu ser frem til udekampen mod Christian Hjermind og Ciudada Real på lørdag. - Vi har 14 angrebssystemer, men vore to playmakere råber forskelligt på spansk til diverse systemer. Det har jeg ikke fået fat i endnu, smågriner Thomas Klitgaard, der dog ser fortrøstningsfuldt frem til også at komme i aktion angrebsmæssigt. I anden spillerunde førte Galdar 6-4 over San Antonio med Kasper Hvidt i målet efter et kvarters spil, men på det tidspunkt sadlede Galdar-træneren om til en 5-1-opdækning trods det faktum, at 6-0-opdækningen havde fungeret godt. Det gav bagslag, og CBM Galdar tabte opgøret klart.jeri

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...