Grenå

Første sejr til Thisted FC

Uden at spille prangende hev Thisted FC sæsonens først sejr i hus på Djursland

Mathias Pedersen sparkede bolden ind til en TFC-føring på 2-1 ved pausen af opgøret mod Djursland. Arkivfoto: Peter Mørk
Mathias Pedersen sparkede bolden ind til en TFC-føring på 2-1 ved pausen af opgøret mod Djursland. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

GRENÅ: Tredje gang var lykkens gang for Thisted FC lørdag. I sæsonens tredje kamp hentede TFC nemlig sæsonens første sejr. Dette skete på udebane mod oprykkerne fra FC Djursland, som blev besejret med 3-1. Anføreren og boksangriberen Peter Bechmann scorede efter et kvarters spil til 1-0 ved bagerste stolpe, hvor han satte hovedet på et indlæg fra Mickey Berg.

- Den skulle jeg i hvert fald score på, siger Peter Bechmann, som glæder sig over de tre point, men heller ikke ret meget andet.

- Pointmæssigt var det tilfredsstillende, men spillemæssigt var det forfærdeligt, siger anføreren.

Lidt fik Djursland alligevel ud af det, for de udlignede på en sand perle ved en tidligere TFC’er Simon Elkjær Nielsen med et kvarter til pausen, men Mathias Pedersen bragte TFC på 2-1 inden pausen.

I anden halvleg kom TFC bedre med spillemæssigt, og kampen blev først lukket i kampens sidste minut på en kontrascoring af Martin Søndergaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden