Aalborg

Første skoledag uden sigtet mor

Heller ikke sit yngste barns første skoledag, fik den drabssigtede 37-årige kvinde fra Suldrup lov at være med til. Den syv-årige måtte gå alene, og hendes mor blive i arresten, hvor hun er varetægtsfængslet en uge endnu, inden næsten retsmøde i drabssagen fra Suldrup. Hos Aalborg Politi ønsker man ikke at offentliggøre begrundelsen for denne beslutning. Men NORDJYSKE erfarer, at det var menneskelige hensyn til både lærere, andre forældre og specielt de nye skolebørn, der gav udslaget. Fordi den 37-åriges deltagelse ville have betydet, at der til stede også ville være to uniformerede og bevæbnede betjente. Inden afslaget i denne sag, havde hun oplyst, at hun agtede at deltage i sin mors begravelse. Hendes fire søskende støttede det ønske, mens hendes far, der også er sigtet i sagen, forholdt sig tavs om den sag. Både Aalborg Politi, Statsadvokaturen og Direktoratet for Kriminalforsorgen sagde nej. Med forskellige begrundelser. Først hensynet til den øvrige familie. Siden da familien bifaldt ønsket, hensynet til den almindelige retsfølelse. Men der blev ingen begravelse. Den sigtede ægtemand bestilte sin døde kone kremeret straks efter frigivelse af liget fra politiet. Og meddelte familien siden gennem den ældste søn i Stockholm, at der ingen ceremoni ville blive.stram