Lokalpolitik

Første skridt mod ok til væksthus

Økonomiudvalg siger, at Kokkedal er mindre virksomhed

BROVST:Økonmiudvalget besluttede i går, at Kokkedal Slot kan betegnes som en mindre virksomhed. Dermed sagde udvalget samtidig ja til, at det omstridte væksthus ved slottet er lovligt i henhold til de nugældende landzoneregler. Politikerne i udvalget har altså godkendt væksthuset efter planlovens bestemmelser. - Men vi har ikke taget stilling til byggeriet i henhold til byggeloven. Der mangler fortsat en byggetilladelse. Og vi har heller ikke taget stilling til byggeriet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det er en sag for amtet, siger borgmester Mogens Gade (V). Udvalgets beslutning kommer efter en anbefaling fra en advokat, som deltog i mødet. Socialdemokraten Ole Christensen tog dog forbehold. Han ønskede en dialog med Nordjyllands Amt under mødet, men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor tog han forbehold. - Der er sket en ændring i lovgivningen, som betyder, at det der tidligere var ulovligt, nu kan være lovligt, siger Mogens Gade. En af ændringerne medfører, at der nu er mulighed for at opføre en tilbygning på op til 500 kvadratmeter til en mindre virksomhed i det åbne land lovligt i henhold til de nugældende landzoneregler. En mindre virksomhed er en virksomhed med op til fem ansatte. Og det er netop hvad der er i gennemsnit på Kokkedal, har ejeren Gorm Lokdam tidligere oplyst. Og nu har et stort flertal i økonomiudvalget altså sagt ja til, at Kokkedal kan betragtes som en mindre erhvervsvirksomhed. Det bliver nu op til kommunalbestyrelsen at sige ja eller nej til det samme.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst