Første spadestik er taget

Til december åbner en ny genbrugsplads på Egevej i Løkken

AVVs bestyrelsesformand Ole Ørnbøl assisterede Birthe Andersen, som tog første spade-stik til den nye genbrugsplads.Privatfoto

AVVs bestyrelsesformand Ole Ørnbøl assisterede Birthe Andersen, som tog første spade-stik til den nye genbrugsplads.Privatfoto

Godt nok er der længe til jul. Men julegaven til Løkkens borgere er allerede på plads. Til december åbner nemlig en ny genbrugsplads på Egevej i Løkken. Forleden tog AVV’s bestyrelsesmedlem Birthe Andersen sammen med bestyrelsesformand Ole Ørnbøl det første spadestik til pladsen, og hen over sommeren og efteråret vil der være godt gang i byggeriet.Særligt for turisterGenbrugspladsen på Egevej har været undervejs i nogle år, og AVV glæder sig over, at den nu bliver en realitet.Der bliver god plads til at komme af med affaldet - cirka 4.500 m2, hvilket er omtrent dobbelt størrelse af den nærmest beliggende genbrugsplads i Børglum, og det tunge affald kan afleveres i nedsænkede containere. Pladsen ligger midt i turistområdet, og derfor bliver den indrettet med øje for turisternes behov og affaldsvaner, dvs. med ekstra god kapacitet til flasker, dåser m.v. og med mulighed for at aflevere husholdningsaffald. Der vil også være ekstra god skiltning på tysk og engelsk.Selvforsynende pladsDerudover er genbrugspladsen på Egevej faktisk lidt af en grøn sensation. Det bliver nemlig en selvforsynende genbrugsplads, hvor forbruget af strøm og varme klares via et sol-celle-anlæg. Andre grønne tiltag er ekstra god isolering (og dermed varmebesparelse), belysning med energibesparende LED-lamper og brug af lavenergimærkede hvidevarer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.