Hobro

Første student på gymnasiet i Hobro

Victor Karred Steffensen fik huen på mandag morgen

Victor Karred Steffensen sammen med rektor Jette Engelbreth, der overrakte blomster til dagens første student på Mariagerfjord Gymnasium. Privatfoto

Victor Karred Steffensen sammen med rektor Jette Engelbreth, der overrakte blomster til dagens første student på Mariagerfjord Gymnasium. Privatfoto

HOBRO:Mandag morgen fik Victor Karred Steffensen studenterhuen på som årets første htx-student på Mariagerfjord Gymnasium

Han blev student efter en mundtlig eksamen i SO - også kaldet Studieområdet - der er et særligt htx-fag. I løbet af de sidste tre år har htx-eleverne arbejdet med flere tværfaglige SO-forløb, hvor de har benyttet teorier og metoder fra de forskellige fag til at løse konkrete problemstillinger. Forud for den mundtlige eksamen i SO har de haft travlt med at sortere i bunken af noter og rapporter for at lave en prøvemappe, der viser deres arbejde.

- I min prøvemappe har jeg præsenteret de fleste forløb og udvalgt nogle få projekter, som jeg skulle redegøre for til eksamen. Jeg vidste på forhånd, hvad jeg skulle snakke om, og derfor havde jeg forberedt min præsentation hjemmefra.

Studenterhuen sidder på hovedet, og hvad så nu?

- Jeg har glædet mig længe. Det er stort at have gennemført gymnasiet. Nu skal jeg holde fri fra bøgerne et års tid, hvor jeg håber på at finde et arbejde. Og efter det? Jeg er ikke sikker endnu - det må tiden vise.

Efter Victor fulgte flere på den røde løber, og snart myldrede gymnasiet med nybagte studenter, stolte familier og glade venner. Festen fortsætter hele ugen frem til fredag, hvor studenterne får overrakt deres eksamensbeviser ved årets dimission.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.