Første test for nye ishelte

Mens sæsonen for ispinde går på hæld, er ishockeyspillerne klar til sæsonens første testkampe, og både i Frederikshavn White Hawks og AaB Ishockey er der en stribe nye spillere med i kæderne.

Canada 1. september 2005 19:43

I Iscenter Nord i Frederikshavn har de hvide høge en nordamerikansk trio med, når den nye, canadiske træner Tom Coolens mandskab møder svenske Skövde IK søndag formiddag. De tre nye udlændinge i Frederikshavn er den canadiske forward Jean-Francois Dufour samt backerne Mike Martin fra Canada og Cory Laylin fra USA. Mandag morgen tager AaB Ishockey på et ugelangt træningsophold i Aalborgs to venskabsbyer Karlskoga i Sverige og Fredrikstad i Norge. Tirsdag aften spiller AaB sin første testkamp mod Bofors fra Allsvenskan. Onsdag trænes der i Karlskoga, og torsdag tager truppen til Frederikstad, hvor den norske eliteserieklub Halden Comets venter. Lørdag gælder det Stjernen Frederikstad fra Norges eliteserie. Hos AaB er den ukrainske back Dmitri Yakushin vendt tilbage efter et års fravær, mens kvartetten Brad Ralph, Canada, Jonas Elofsson, Sverige, Mikael Burakowsky, Sverige og danske Jens Nielsen er helt nye i truppen.jop

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...