Første tur på mountain bike

Gistrup 10. oktober 2006 06:00

GISTRUP: Motionscykelklubben Himmerland, der har hjemsted på Lyngtoften i Gistrup, er i disse dage ved at skifte den traditionelle cykel ud med mountain bikes i erkendelse af, at det er ved at være slut med sensommeren. Således blev træningen på de mindre cykler indledt i lørdags på hjemmebanen i Lundby krat, men allerede lørdag den 14. oktober gælder det første arrangement udenbys, og det er en klubtur til plantageløbet i Tornby Klitplantage. Her er der mulighed for at køre på fire spændende ruter med varierende længde op til 52 kilometer. For at få så mange med som muligt, har bestyrelsen valgt at klubben betaler både transport og deltagergebyret for den enkelte. Det absolut sidste klubarrangement på de traditionelle cykler var en 30 kilometers enkeltstart på Egensevej forleden og her formåede otte deltagere at komme i mål under guldtiden. Således var hurtigste motionist Hans Jørgen Pedersen i tiden 48:52 og der var 6:08 minutter hurtigere end gultiden på 55 minutter. Nummer to blev Else Ramsgaard i tiden 5:52 minutter under guldtiden foran Jan K. Staunstrup i tiden 5:50, Vagn Larsen i tiden 4:49, Henrik Albrektsen i tiden 3:05, Frank Egmose i tiden 2:08 og Finn Vinding i tiden 1:35 samt Morten Haastrup i tiden 0:48 under guldtiden. Der blev også kæmpet om sølvmedaljer og her var Steen Lund med 4:17 under guldtiden bedst foran Jesper Mølbak i tiden 2:17 samt Preben Mogensen i tiden 1:11 og Mark de Zee i beskedne 0:02 bedre end sølvtiden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...