Dyr

Første væddeløb for terriere

Foto: Tina Kudal Enoksen

Foto: Tina Kudal Enoksen

DRONNINGLUND:Forleden var der Danmarkspremiere på hundevæddeløb for Jack Russell Terrier. Begivenheden fandt sted ved Dronninglund Storskov i forbindelse med et hundestævne arrangeret af ”Jack Russell Terrier Danmark”. Væddeløbet foregik i heat med fire hunde i hver. De små hunde nød at give den fuld gas efter ”kaninen”, som var et stykke skind, der bliver trukket foran hundene. Publikum heppede lystigt på deres favoritter. Vinderen blev en lokal helt ”Tikki” fra Flauenskjold. Hundestævnet bød foruden væddeløb også på gravprøver, der tester hundens jagtjyst og mod til at gå i rævegrav. Endvidere var der hyggeligt samvær for klubbens medlemmer og stiftende generalforsamling i den nystiftede klub. Den nyvalgte bestyrelse vil arbejde videre med at skabe en god klub til glæde får såvel hundene som deres ejere. Interesserede kan kikke forbi på www.jrtd.dk. Jack Russell Terrieren er en lille jagthund, men på grund af dens mange gode egenskaber er den også de seneste år blevet en utrolig populær familiehund. Den er meget lærenem, børnevenlig og klog, men når den kommer med jægeren på jagt, finder den også de medfødte instinkter frem, der gør den til en fremragende jagthund. Du kan også blive borgerjournalist og fortælle om dine oplevelser i billede og tekst på: nordjyske.dk/DitBroenderslev