Førsteplads i luft-havnskonkurrence
Under sloganet "Boarding the Future" har UCN i samarbejde med Aalborg Lufthavn holdt "Innovation Week" for flere end 400 studerende fra 10 forskellige teknologiske uddannelser.
Formålet var bl.a. at få de studerende til at reflektere over, hvordan deres kompetencer kan anvendes i praksis og komme med nye, anderledes og friske indgangsvinkler på kendte udfordringer.
Fredag blev vinderprojektet kåret. Det blev et forslag om en overdækket gangsti med læhegn fra p-pladserne ind til terminalen. Læghegnet er suppleret med en slags transportbånd, så man slipper for at bære bagagen hele vejen til terminalen.
Dommerpanelet bestod af bl.a. Kim Bermann, vice- og driftsdirektør i Aalborg Lufthavn, Kirsten Bundgaard, prorektor på UCN, Henriette von Platen-Hallermund, formand for pendlerklubben SK-AAL og Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen.
Kim Bermann fra lufthaven vil ikke love, at vinderprojektet bliver til noget, men han var glad for at se den idé-rigdom, de studerende lagde for dagen.
Han har da også bedt om at få alle projekterne med ud i lufthavnen, så man kan se nærmere på dem. Formentlig er der nogle ideer, man kan plukke og bruge.
Præmien til den vindende gruppe var flybilletter til London og adgang til VIP-lounge i Aalborg Lufthavn.
Vindergruppen bestod af Katrine Gustavson, Lars Brydegaard, Mai Lehtonen, Morten Bech og Mads Jensen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.