Førsteplads til ung hund fra Brovst

Brovst Politihundeforening har haft fire hunde i konkurrence i Sæby. Der blev konkurreret i Unghundeklassen, hvor de fire deltagere opnåede flotte resultater. Maximum point var 180, og Carsten Christensen med hunden Epo opnåede 1. plads med 176,5 point. 2. pladsen opnåede Lena Steffensen med Tyson på 169,9 point. Endvidere var der en 5. plads til Jan Johansen med Vodka, 157,9 point, og en 6. plads til Marianne Due med Unik 153,3 point. Klubben havde desuden Leif Søndergård og John Hansen afsted som dommere.