Førstepladsen cementeret

Hot Shots vandt 5-1 over Bulldogs fra Frederikshavn

Hot Shots forsvar gjorde det godt. Foto: Tex

Hot Shots forsvar gjorde det godt. Foto: Tex

Brønderslev FC Hot Shots cementerede førstepladsen i Unihoc Floorball Liga Vest, med en 1-5 sejr onsdag aften ude over Frederikshavn Bulldogs på deres svært spillede hjemmebane i Abildgaard Hallen i Frederikshavn. Nu har man 42 point for 15 kampe og nærmeste forfølger netop Frederikshavn Bulldogs har 34 point for samme antal kampe, der skal dermed meget til for at fravriste 1 pladsen fra Brønderslev med 5 kampe tilbage inden slutspillet starter. Kampen sprudlede just ikke af offensive finesser, men den forløb taktisk som vi havde forventet det . Der var forsvarene som var på arbejde denne onsdag aften. Brønderslevs svenske Målmand Niklas Karlsson brillierede ved at redde et straffeslag fra Bulldogs spiller, Michael Jensens stav og sammen med sit forsvar og i særdeleshed backen Morten Bage, r kunne han holde Bulldogs nede på 1 scoring i kampen, det er vist længe siden at Bulldogs kun har scoret et enkelt mål på hjemmebanen og det var endda et mål i overtal. Frederikshavn Bulldogs Målmand Anders Kjær stod en brandkamp og reddede mange nærgående Brønderslev forsøg. Dagens point/målscorer fra Brønderslev: Andreas Esmyr: 1+1, Thomas Jørgensen: 1+0, Dennis L Hansen: 1+0, Andreas Johansson 0+2, Niklas Juul Jensen: 1+0, Jesper Engström: 1+0 og Jacob Strøm: 0+1. Udvisninger: Frederikshavn Bulldogs: 1 x 2 min. Brønderslev FC: 3 x 2 min Næste opgave for Brønderslev FC Liga Herrer er allerede på fredag 27. januar, hvor man skal møde det andet Frederikshavner hold i Unihoc Ligaen, FC Outlaws i Idrætshallen kl. 19.30.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk