Ført bag lyset

Høringsperioden angående ændringsforslaget til lov om ægteskabsindgåelse er netop afsluttet. Kirkeministeren har dog bebudet vielser uden at have læst høringssvarene. Efter bedste overbevisning har Folkekirken ingen ret til at forkynde ægteskab mellem to af samme køn, for ifølge Bibelen står der, at: Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød. Bibelen er Kirkens grundlag. Med hvad ret, forbeholder den lovgivende magt sig derfor nu til at blande sig i et indre kirkeanliggende, nemlig ægteskabet mellem mand og kvinde? Ægteskabet mellem mand og kvinde har været fundamental i den evangelisk-lutherske kirketradition i Danmark siden Reformationen. Ægteskabet mellem mand og kvinde har således båret vores samfund op på det kulturelle og økonomiske niveau vi er på i dag, ved at udstikke sikre rammer omkring familien og især børnene. Hvis Kirkeministeriet og Bispekollegiet fremover pålægger Folkekirken vielser af homofile, kan det ved første øjekast virke både imødekommende og venligt over for de homofile. Det vil dog være en ganske ukærlig handling at basere et nyt ægteskabsritual på løfter, der ikke er mandat til at give, da det er i modstrid med Bibelens ord, hvilket fremgår af både Det gamle og Det nye Testamente. Hvis indførelsen af et kønsneutralt ægteskab blot er en magtdemonstration fra den lovgivende magts side, for at give folkekirken endnu et kæbestød, kan jeg måske forstå det. Hvis regeringens ærinde derimod er hensynet til de homofile, forstår jeg det slet ikke. Folkekirken er ikke den ramme, hvor regeringen skal udkæmpe bøsser og lesbiskes almene rettigheder i det danske samfund. Folkekirkens rolle er til gengæld at være kirke for alle og hjælpe de svage og de udstødte. Nu ved jeg ikke, om de homofile ser sig selv som sådan? Dertil er der kun at sige, at de homofile og deres særlige udfordringer, også er en del af Guds mangfoldige skaberværk og derfor aldrig kan være kirken og de kristne menigheder uvedkommende. Tværtimod må de homofiles udfordringer påkalde sig særlig omsorg og opmærksomhed fra kirken, hvis vi skal følge Jesu ord om at lukke døren op for vores næste, hvad enten vores næste er sulten, tørstig, forfulgt eller ikke føler sig ligestillet med de heteroseksuelle i dets samtid. I den kontekst kan og skal kirken gøre en forskel, for det har kirken mandat til - ja ligefrem pligt til. Jeg har indgivet høringssvar som privatperson, fordi min familie og jeg altid har været stærkt knyttet til Folkekirken og ser med bekymring på det skred, der sker i disse år. Jeg vil ønske, at I fra regeringen tænker grundigt over, hvad det her kommer til at betyde for en så væsentlig institution som Folkekirken og kan få af konsekvenser. Et flertal af biskopperne i Danmark har øjensynligt svigtet deres kald til at stå fast på kirkens bekendelsesskrifter og gør det derfor mere end fristende for den siddende regering at gå ind og tage styringen, hvilket jeg kun kan udtrykke min dybeste bekymring over. Kære biskopper, læg en ny strategi for moderniseringen af Folkekirken. Prøv for en gangs skyld at stå fast i kald, stand og forkyndelse, se så gider folk bevæge sig ind i kirken på ny. Påtag jer lederskab og udvis forældreevne, for kirkens skyld og for hele vor nations skyld. Hvis Bibelen, som har et glædeligt budskab til alle, ikke længere respekteres som Folkekirkens grundlag, hvad skal så være fundamentet for Folkekirken i Danmark?