Førtidspensionister gjort til grin af VK

25. august 2007 06:00

SKATTEPOLITIK: Jeg har nu forsøgt at følge med i, hvordan vores folkevalgte politikker i V og K har tænkt sig, at vores nye skattelov skal se ud. Jeg fik desværre ret i min påstand (13.7.) om, at vores folkevalgte politikere ikke har den ringeste respekt for os førtidspensionister. De gør os nærmest til grin med en lønforhøjelse på hele 500 kr. pr. år. Derud af skal vi sikkert betale skat. Hvor meget er der så tilbage? Vores folkevalgte socialminister vil ikke mødes med mig 11.10., når jeg skal på Christiansborg for at drøfte pensionsloven med Socialudvalget. Kære læser, hvis du bliver førtidspensionist i morgen, får du 150. 984 kr i pension, minus den gældende procentdel af det, din samlever/ægtefælle tjener over 236.000 kr pr år. Vil du virkelig finde dig i det? Jeg samler stadig underskrifter ind på www.modregningifortidspension.underskrifter.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...