Føtex-byggeri skyder op

Der sker store forandringer i Østergade, hvor der bygges flere steder

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Byggeriet forløber planmæssigt som følge af den milde vinter.

Der sker store forandringer i Østergade i Brønderslev i disse dage. Den store bygning skyder nu for alvor op. Der er tale om byggeri i elementer. Disse rejses ved hjælp af kæmpekraner. Byggeriet skrider planmæssigt frem, og håndværkerne er glade for det milde vintervejr. Det er en 3700 kvadratmeter stor bygning, der er under opførelse, hvor Johs. Andersen A/S med mere tidligere havde til huse. De gamle bygninger er netop blevet jævnet med jorden. Der er også opført en ny bygning til Road House, der lå i vejen for Føtex-byggeriet. Det eneste, der er tilbage, er benzinstanderne. Der bliver tilkørsel hertil fra Østergade, som det tidligere var tilfældet. Føtex-byggeriet bygges med respekt for disse benzinstandere. Den ny Føtex-forretning bliver ca. dobbelt så stor som i dag. I dag rådes der over ca. 2000 kvadratmeter. Føtex har ikke sat dato for indflytning i de nye lokaler, men det bliver i andet halvår af 2009. Der bliver i det ny område ca. 170 parkeringspladser, hvilket er tre gange så mange, som der i dag findes ved Føtex. Føtex oplever i dag, at kunderne har svært ved at finde en parkeringsplads. Det nuværende Føtex-byggeri skal omdannes til specialbutikker. Der er plads til op til 12 butikker, men forinden skal bygningen gennemgå en omfattende renovering. Den store mur ud mod Peder Møllers Plads skal forsynes med vinduer. Det er TK Development, der har købt den tidligere Føtex-bygning. - Vi har kontakt til fem-seks landsdækkende kæder, der er interesseret i at flytte ind, fortæller projektudvikler Lasse Riisgaard fra TK Development. Også på den anden side af Østergade sker der noget. Her bygger Dan Sandberg nyt til Netto. Ligeledes arbejder Dan Sandberg med et nyt projekt for karreen, der i dag rummer blandt andet Netto. Boligerne på den tidligere Flyma-grund står snart klar til indflytning. Det er Kuben Byg, der står bag de 18 boliger, der opføres på hjørnet af Østergade og Ejnar Mikkelsens Vej. boliger. Boligerne vil stå klar til indflytning i februar eller marts. Når Østergade er færdig kommer turen til midtbyen. Her er der også mange planer. Der arbejdes på en forskønnelse af et område af banegårdspladsen. Der er ikke penge til renovering af hele banegårdspladsen, men Brønderslev Kommune begynder ved det hjørne, der vender over mod Algade. Der skal her ryddes i beplantningen, og flisearealet. Renoveringen sker på en sådan måde, at det knyttes tættere til gågaden Algade.