Føtex hårdt ramt af skybrud

Nedløb ved Føtex i centrum af Aalborg kunne ikke holde til regnen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:En fjerdedel af butikslokalet i Føtex på Slotsgade i Aalborg var mandag formiddag hårdt ramt af skybruddet, der har ramt Nordjylland i dag.

To 10-tommers drænvandsnedløbsrør, der går gennem butikken langs loftet, skal normalt sikre, at regnvand kan komme let væk fra fra Føtexs parkeringsdæk, men mandag kunne de store drænrør ikke klare den store vandmængde.

Rørene gik fra hinanden, og vandet fossede ned i butikslokalet.

- Personalet var heldigvis lynhurtig klar til at få vandet hurtigt væk, og en teknikker fik fikset rørene, men der er selvfølgelig sket skader på varerne, fortæller varehuschef Thomas Nøhr Andersen.

Både personale og ekstraindkaldt rengøringshjælp har brugt formiddagen på at få vandet væk fra butikken, mens kloakservice har arbejdet på højtryk med at få pumpet vandet væk fra kælderen.

Kunder ikke generet

Butikken har på trods de store problemer med regnvandet ikke været lukket af for kunder, og fra klokken 12 bør kunderne ikke længere kunne opleve gener på trods af skaderne.

- Kunderne har taget det imponerende flot og blot brugt vores anden indgang, fortæller varehuschefen.

Personalet er begyndt at optælle varerne for at klarlægge omfanget af skaderne, men varehuschefen kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor meget, der er gået tabt.

Salling slap billigere

Også hos Salling medførte den voldsomme regn problemer om end i langt mindre grad end hos Føtex.

- Vandet er kommet ind i forbindelse med det nye tag, der er ved at blive lagt som led i den igangværende ombygning.

Der er nogle arealer, hvor der endnu ikke er lagt tagpap, siger stormagasinchef Michael Deleuran, der betegner vandskaden som ubetydelig.

- Det er småting. Så vidt jeg ved, er der blot tale om, at et enkelt parti hovedpuder har fået noget vand, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.