Aalborg

Føtex klar med velgørende julebryg

Håber på at kunne donere 100.000 kr. til Dansk Folkehjælp

Føtex-varehuschefer med den ny julebryg: Lars Rønnov (Eternitten), Kristian Lygum (Aalborg Øst), Erik Jensen (Nørresundby) og Kim Pfanner (Hasseris). Privatfoto
Føtex-varehuschefer med den ny julebryg: Lars Rønnov (Eternitten), Kristian Lygum (Aalborg Øst), Erik Jensen (Nørresundby) og Kim Pfanner (Hasseris). Privatfoto

AALBORG: De fem Føtex-butikker i Aalborg har i samarbejde med Søgaard Bryghus fået produceret en julebryg, der skal sælges i de fem butikker og som samtidig skal skabe julehygge hos børnefamilier.

- Overskuddet fra salget af disse øl går ubeskåret til Danske Folkehjælp, som hvert år har kampagnen ”Julehjælpen”, fortæller varehuschef Lars Rønnov, Føtex Eternitten på Synergivej.

- Trængte børnefamilier kan gennem kommunen ansøge om en julehjælpspakke. Bliver de udvalgt, får de for 1500 kroner varer, der kan forsøde børnenes jul. Vi håber gennem salget og indsamling i butikkerne at kunne donere 100.000 kroner til familier i Aalborg, forklarer Lars Rønnow.

Fredag 31. oktober er julebryggen på hylderne i Føtex-butikkerne i Aalborg og Nørresundby. Det markeres med smagsprøver fra Søgaard Bryghus-brandbilen.

- Brandbilen gør holdt hos Føtex Aalborg Øst kl. 12-12.45, Føtex Nørresundby kl. 13-13.45, Føtex Midtbyen kl. 14-14.45, Føtex Hasseris kl. 15-15.45 og Føtex Eternitten kl. 16-16.45, fortæller Lars Rønnow.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden