EMNER

Fogh åbner op for euro-afstemning

Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbner op for, at vi danskere snart kan stemme om at indføre euroen i Danmark.

Hidtil har regeringen betinget en sådan afstemning med, at Lissabon-traktaten først skulle vedtages. Men på grund af finanskrisen åbner statsministeren op for, at den betingelse ikke gælder længere, skriver Politiken. - Når man kigger på hvert enkelt af de tre udestående forbehold, vi har, så er det om euroen jo det, der umiddelbart er mindst direkte forbundet til traktaten. Det sagde Anders Fogh Rasmussen i aftes efter et ekstraordinært EU-topmøde om finanskrisen.