Politik

Fogh: Folketinget kendte grundlaget for at gå ind i Irak

Det afgørende for at gå ind i Irak var, at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN, siger Fogh Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister fra 2001-2009 og stod i spidsen for Danmarks deltagelse om at gå med i Irak-krigen. Siden har han blandt andet være generalsekretær i Nato og arbejdet som konsulent - blandt andet som politisk rådgiver. (Arkivfoto)

Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister fra 2001-2009 og stod i spidsen for Danmarks deltagelse om at gå med i Irak-krigen. Siden har han blandt andet være generalsekretær i Nato og arbejdet som konsulent - blandt andet som politisk rådgiver. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at hans regering strammede eller tilbageholdt vigtige oplysninger forud for beslutningen om at gå ind i Irak i 2003.

Sådan lyder nogle af konklusionerne ellers i en længe ventet udredning om Danmarks krigsdeltagelse.

Spørgsmål: I rapporten er en af konklusionerne, at I fik at vide, "at det blev vurderet, at Irak havde masseødelæggelsesvåben", men Folketinget og medierne fik at vide, at "Irak havde masseødelæggelsesvåben". Hvad siger du til den konklusion?

- Det var en almindelig antagelse - ikke bare hos den amerikanske og britiske efterretningstjeneste, men også i Folketinget - at selvfølgelig havde Saddam Hussein (Iraks tidligere præsident, red.) masseødelæggelsesvåben.

- Men det afgørende var jo, at beslutningen for at gå ind i Irak handlede om, at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN - og ikke masseødelæggelsesvåben.

Spørgsmål: Rapporten påpeger også, at regeringen flere gange sagde til Folketinget, at Danmarks mål med aktionen var en afvæbning af Saddam Hussein, mens den samtidig var klar over, at USA ville have et regimeskift. Hvad siger du til det?

- Det var almindeligt kendt, at amerikanerne ville have et regimeskift. Det vidste enhver. Det var allerede besluttet under Clinton.

Spørgsmål: I blev også orienteret om, at en invasion af Irak kunne føre til en destabilisering af regionen, terror og en langvarig involvering i Irak. Hvorfor blev Folketinget ikke orienteret om det?

- En vurdering af, hvorvidt der kan ske en destabilisering i regionen, vil i sidste ende være en politisk vurdering.

- I forvejen var Saddam Hussein en destabiliserende faktor i regionen. Og at en invasion af Irak kunne føre til ny konstellationer i området, kan enhver jo regne ud.

Spørgsmål: Men hvordan skal man kunne lave den korrekte politiske vurdering, når man ikke lige sidder i regeringen, hvis I ikke har givet den fulde information?

- Nu behøver man ikke analyser for alle politiske diskussioner og vurderinger. Hvis du tager debatterne i Folketinget fra den periode, så vil du se, at det også var et aspekt, der blev debatteret.

- Selv om der måtte være nogle oplysninger, som ikke er givet videre til Folketinget, så må det stå klart for enhver, at der vil selvfølgelig være konsekvenser ved at gå ind - og ikke at gøre det.

Spørgsmål: En af konklusionerne er, at din regering har strammet de efterretninger, I har fået om Irak. Kan du genkende det billede?

- Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået.

Spørgsmål: Hvad med dit embedsværk?

- Det tør jeg slet ikke sige. Det ved jeg ikke.

- Med det forbehold, at jeg kun har læst konklusionerne i rapporten, kan jeg ikke se, at der er grundlag for at kritisere de oplysninger, der er givet til Folketinget.

Spørgsmål: Men hvordan kan det ikke være kritisabelt, at man strammer de efterretninger, man får, så det lyder bedre, end det er?

- Jeg kan slet ikke sige, om det er sket. Man skal give korrekte oplysninger til Folketinget. Jeg mener ikke, at der er grundlag for at påstå det modsatte.

Spørgsmål: Når du kigger tilbage oven på den her rapport i dag, er der noget i forhold til selve beslutningsprocessen og informationer til Folketinget, som du ville have gjort anderledes i dag?

- Nej, egentlig ikke. Jeg mener ikke, at der er andre ting, vi skulle have informeret om. Jeg går ind for størst mulig åbenhed. Det bør drøftes meget grundigt, når man går ind i en militær operation, og det blev det.

Spørgsmål: I rapporten bliver det også påpeget, at der er en meget minimalistisk tilgang til den information, Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget har fået. Hvordan hænger det sammen med, at du taler om fuld åbenhed?

- Det er en meget gammel diskussion, som ikke kun hænger sammen med VK-regeringen i 2003. Det så man også i forbindelse med SR-regeringen før kosovokrigen.

- Det er meget almindeligt, at det foregår på to plan. Nævnet og Folketingets medlemmer vil selvfølgelig have flest mulige oplysninger, mens den siddende regering vil give oplysningerne i den rækkefølge, det er relevant.

- Det skyldes blandt andet hensynet til de samarbejdspartnere, man har i en alliance.

Spørgsmål: Når du i bagklogskabens lys kan se, hvordan det er gået Irak - og Islamisk Stats fremdrift - hvad tænker du så om beslutningen om at gå ind i Irak?

- Jeg mener stadigvæk, at det var det rigtige. Man kan altid kritisere, når man tager aktion.

- At situationen i Irak i dag er, som den er, skyldes, at amerikanerne trak sig for tidligt, og at det flertal, der kom til i Irak, misbrugte situationen og marginaliserede nogle mindretal, der stiftede Islamisk Stat.

/ritzau/