Fogh for de morgen-friske

KØBENHAVN:Statsminister Anders Fogh Rasmussen spilder ikke tiden. De lyse timer skal udnyttes, og derfor er der kaldt til åbent samråd torsdag morgen klokken syv i Det politisk-Økonomiske Udvalg. Anledningen er, at Fogh skal redegøre for den aflyste pressemiddag for udvalgte journalister. Det tidlige tidspunkt ærgrer udvalgsformand Frank Aaen (EL). -Vi tilbød, at det kunne ligge i alle frokostpauserne, og jeg tror da Fogh holder frokostpause. Men når statsministeren gerne vil klokken syv, så bliver det klokken syv, siger Frank Aaen.