Fogh: Grænsekontrol kan blive nødvendig

Regeringen har afvist grænsekontrol, men tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), mener, at det kan blive nødvendigt af sikkerhedsgrunde.

Anders Fogh (th.) til Venstres landsmøde i Herning lørdag. Her ses han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen (tv.) Foto: Scanpix <i>Scanpix Denmark</i>

Anders Fogh (th.) til Venstres landsmøde i Herning lørdag. Her ses han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen (tv.) Foto: Scanpix Scanpix Denmark

HERNING:Mens den nuværende regering har afvist at indføre grænsekontrol ved de danske grænser, så mener tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at det kan blive nødvendigt med indre grænsekontrol i EU, hvis de ydre grænser ikke forhindrer terrorister i at komme ind i Europa.

- Det kan godt være, at man af sikkerhedsgrunde en dag er nødt til være så pragmatisk at have en eller anden form for kontrol, hvis den ydre grænse ikke fungerer ordentligt - hvis terrorister kan komme ind over den ydre grænse, siger han under Venstres landsmøde i Herning.

Den tidligere Venstre-formand og Nato-generalsekretær understreger samtidig, at han er meget stor tilhænger af fri bevægelighed i Europa.

- For det har virkelig været med til at give Europa vækst og velstand, at man frit kan bevæge sig og ikke holde i lange køer ved grænserne. Der er helt klart meget store fordele for Europa ved fri bevægelighed, siger Fogh.

Han advarer samtidig mod at tro, at grænsekontrol vil føre til færre flygtninge.

Den danske regering har afvist en opfordring fra Sverige om mere grænsekontrol.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.