Fogh har fået større forståelse for Afrikas problemer

Anders Fogh garanterer, at Afrika er et højt prioriteret område

MABUTO:Med udtalelser om, at bistanden nytter, er nødvendig for vores egen sikkerhed og skal fortsætte i "mange, mange år endnu", har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) under sit besøg i Tanzania og Mozambique i den forløbne uge sat en tyk streg under, at Afrika for Danmark er et højt prioriteret område. Men det er næsten paradoksalt, at det er den selvsamme statsminister, der i 2001 blev valgt på løfter om blandt andet at tage 1,5 milliarder kroner fra verdens fattige og give dem til det danske sundhedssystem, der nu har stillet sig som garant for, at udviklingsbistanden i en rum tid fremover er kommet for at blive. Selv siger statsministeren, at idéen om rejsen til de to lande blev født allerede i foråret og altså før, at de store "Gør Fattigdom til Historie"-koncerter og G8-topmødet i Skotland satte Afrika på den globale dagsorden. Men Afrikas massive problemer er under besøget i de to lande blevet "klarere" for statsministeren, der pure har afvist Dansk Folkepartis krav om, at bistanden skal reduceres til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Den må ifølge statsministeren ikke komme ned under 0,8 procent af BNI. Selv om statsministeren fastholder, at dansk bistand beløbsmæssigt stiger i kroner, er det imidlertid et faktum, at danskerne i dag på bundlinjen betaler en stadigt mindre procentdel af deres rigdom til verdens fattigste, end inden regeringen Fogh Rasmussen tiltrådte. Danskerne bliver rigere, men giver mindre til de fattige som en direkte konsekvens af VK-regeringens politik. Samtidig går dele af udviklingsbistanden nu også til andre formål som for eksempel kamp mod terrorisme, genopbygning i Irak, demokrati i Mellemøsten og til at holde flygtninge fra blandt andet Afrika uden for de danske grænser. Men Danmark er stadig en af de største bidragydere til verdens fattige. Den velkomst, statsministeren fra Danmark, der er mindst 20 gange mindre end såvel Tanzania som Mozambique, fik i de to lande, var derfor overvældende. Og Fogh Rasmussen tog forsiderne på de lokale aviser flere gange under rejsen. Det er ikke usandsynligt, at Fogh Rasmussen vil gå over i historien som en af de danske statsministre, der er blevet sunget og danset mest for, når han i diverse lufthavne ankom i sit chartrede fly og blev mødt af ikke én, men mange grupper af syngende og dansende tanzaniere og mozambiquere. Også når statsministeren i bilkorteger med omkring 20 biler med blåt blink og soldater på åbne jeeps drønede gennem landskabet og stoppede foran skoler, lærerseminarer, hospitaler, sundhedscentre, universiteter og var centrum for æresceremonier, blev han mødt af dans, sang og trommespil. Men selv om statsministerens rejse var planlagt ned i mindste detalje, nærmest minut for minut, så er det ikke alt, man kan gardere sig mod i Afrika. Ved et besøg i landsbyen Saadani i Tanzanias Iringa-provins kunne statsministeren ikke undslå sig, da han som en æresbevisning blev iført det lokale Hehe-folks traditionelle mgolole-klædedragt med tilhørende hovedbeklædning. Statsministeren, der er kendt for gerne at vil være "i kontrol", gjorde gode miner til slet spil. Men han ved, at de fotografier, der blev taget, vil blive trykt ikke én, men flere gange, når medierne finder det belejligt. Helt kontrol var der heller ikke over situationen under statsministerens besøg på Zanzibar, hvor statsministerens medfølgende danske livvagter måtte tale med store bogstaver til de lokale sikkerhedsfolk, der havde placeret de danske journalisters bus foran statsministerens bil i kortegen. Ikke hensigtsmæssigt, hvis det værste skulle ske. Der var også lidt kludder ved ankomsten til Zanzibar, hvor der var lagt op til, at statsministeren skulle modtages af Zanzibars præsident i lufthavnen med kanonsalutter og afspilning af nationalmelodier. Det skete ikke. Måske fordi statsministeren forinden allerede havde ytret bekymring over volden forud for valget i Zanzibar den 30. oktober. En bekymring som statsministeren i øvrigt gentog under besøget i Zanzibar - også over for Zanzibars præsident, Amani Abeid Karume, under mødet i State House. Men også vejret havde en rolle under rejsen. I Zanzibar by overdøvede regnens trommen på bølgeblikstaget i perioder dialogen om fredelig sameksistens mellem repræsentanter for rivaliserende partier på Zanzibar og statsministeren. Vejret spillede også med under statsministerens hjemrejse fra Johannesburg, Sydafrika. Et voldsomt uvejr forsinkede statsministerens hjemrejse med Air France, så han nær ikke havde nået flyet i Paris hjem til Danmark, hvor han som det første - uden kuffert - lykønskede kronprinsparret med tronarvingen, der kom til verden, mens statsministeren befandt sig i flyet på vej hjem fra Afrika. Det Afrika, som ligesom tronarvingen "ikke ved, hvad der venter" forude, men hvis fremtid under alle omstændigheder er mindre lys end tronarvingens. For selv om det med store anstrengelser skulle lykkes at nå frem til, at en større del af befolkningen i Afrika får en uddannelse, i bedste fald alle, så er der ifølge statsministeren grund til bekymring. - Mens vi når det lille fremskridt, som i afrikansk sammenhæng er et kæmpe fremskridt, så fortsætter uddannelseskapløbet jo globalt. Så mens vi sætter ind for at hjælpe afrikanerne til, at alle kan få en uddannelse, så suser vi i den rige del af verden jo fremad med meget høj hastighed, når det gælder at løfte uddannelsesniveauet. Der kan man blive en smule bekymret for, om det så er muligt for det afrikanske kontinent overhovedet at følge med i den udvikling, siger statsministeren, der tilføjer, at det ikke kan nytte noget at lade sig slå ud over den bekymring. - Det oplivende i alt det her har været det stærke lokale engagement til at tage sagen i egen hånd. Helt ned til gulvet i skolestuen har jeg oplevet et engagement og en ambition om at skabe nogle fremskridt, siger statsministeren. /ritzau/