Udenrigspolitik

Fogh og Blair drøftede EU-modeller

Fogh advarer mod at "botanisere" i traktatens tekst

LONDON: Danmark og Storbritannien ønsker, at EU-topmødet i næste uge finder en fælles, klar holdning til fremtiden for EU's forfatningstraktat. Det oplyste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og den britiske premierminister, Tony Blair, torsdag efter deres møde i Downing Street 10 i London. Her drøftede de flere modeller for, hvordan EU's medlemslande kommer videre, men statsministeren ville ikke kommentere, om EU har brug for en tænkepause, som Blair før har foreslået. EU's statsledere har kontakter på kryds og tværs og bør ikke forstyrre processen med detaljer fra drøftelserne, sagde Fogh. - Der må træffes en klar og fælles beslutning om, hvordan vi kan gå videre, sagde statsministeren. Efter mødet understregede Blair, at EU's regeringer må tage borgernes bekymringer alvorligt om f.eks. økonomi og sikkerhed. Desuden må de sørge for, at EU kan fungere effektivt. Fogh advarede om, at EU-landene gennemfører enkelte dele af traktaten f.eks. en fælles udenrigspolitik. Hvis de "botaniserer" i teksten, kan det udlægges, som om EU-landene søger at smugle traktaten ind ad bagdøren trods nej'et ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, forklarede statsministeren. - Det kunne meget let efterlade det indtryk, at Europas politikere ikke respekterer folkeafstemningerne. Som udgangspunkt vil jeg være meget tøvende over for at gå ind og botanisere i traktaten. Det kan efterlade et forkert indtryk af, at vi forsøger at få dét ind ad bagdøren, som vi ikke kan få ind ad fordøren, sagde Anders Fogh Rasmussen. Han drøftede ikke dette i detaljer med Blair, men mente, at andre EU-lande vil være skeptiske ved at botanisere i traktaten. Han ville ikke kommentere, om Danmark kan gennemføre folkeafstemningen, fordi det afhænger af topmødets udfald. Danmark ønsker principielt en folkeafstemning, fordi alle EU's 25 lande skal ytre sig om traktaten, så små og store lande behandles ens, sagde han. - Forudsætningen for at holde en folkeafstemning er naturligvis, at der er en traktat at stemme om. Det skal være teksten, hverken mere eller mindre, for ellers ved vi ikke, om vi tager stilling til noget, som måske ser anderledes ud senere, sagde Anders Fogh Rasmussen. Storbritanniens EU-rabat på 35 milliarder kroner årligt kan blive et tema ved topmødet. Frankrig præsident, Jacques Chirac, bad torsdag briterne vise en gestus om rabatten efter sit møde med Luxembourg statsminister, Jean-Claude Juncker, som har EU-formandskabet indtil den 1. juli, da Blair afløser ham. Luxembourg holder den 10. juli folkeafstemning om traktaten, og Juncker har lovet at gå af, hvis det også bliver et nej i det traditionelt EU-positive hertugdømme. Blair afviste torsdag i London at give køb på EU-rabatten. Storbritannien har i 10 år betalt to en halv gange så meget til EU som Frankrig og ville uden rabatten have betalt 15 gange så meget. Så Storbritannien har vist en gestus til Frankrig, og af EU's budget går meget til den fælles landbrugspolitik, som gavner Frankrig, forklarede han efter mødet med Fogh. Blair afviste onsdag i Underhuset blankt at forhandle om den britiske rabat. Danmark er ifølge Fogh principielt imod rabatten, som den britiske premierminister Margaret Thatcher fik gennemtrumfet i 1984 ved EU-topmødet i Fountainebleau. Statsministeren henviste til rabattens forhistorie og fandt det barsk, hvis Blair nu skulle opgive rabatten med store indenrigspolitiske problemer til følge. Efter Chiracs melding får Blair svært ved at give indrømmelser om rabatten ved EU-topmødet, fordi han i britiske medier måles for hver euro, han mister til andre EU-lande. Frankrig og Holland må ved EU-topmødet komme med klare meldinger om, hvad de gør ved traktaten efter deres nej ved folkeafstemningerne, mente statsministeren. - Det er op til den franske og hollandske regering at formulere svar. Forudsætningen for, at vi kan holde en folkeafstemning, er, at vi ved, hvad vi stemmer om. Det skal ikke ændres ved krav fra Frankrig og Holland om, at dele af traktaten f.eks. skal genforhandles, sagde Anders Fogh Rasmussen. Han henviste "i al stifærdighed" til, at Danmark og Irland efter deres nej'er fik henholdsvis fire forbehold og er en irsk løsning. Hvis EU-topmødet ikke træffer en klar, fælles beslutning, må medlemslandene enkeltvis vurdere, om de skal gå videre, påpegede statsministeren. /ritzau/