Fogh på vej mod udgangen?

Billederne af en smilende statsminister omgivet af transvestitter og homoseksuelle, der fejrede ham som "årets laks", kan ikke rigtigt forsvinde fra nethinden.

EMNER 1. september 2004 22:26

Den ellers så korrekte Fogh, som i udpræget grad har repræsenteret det traditionelle familiemønster, demonstrerede åbentlys for os alle, at hans liberale ideer og politik ikke bare indbefatter det at være fortaler for vielser af homoseksuelle i kirken, men at han så sandelig gerne vover springet ud i miljøet, for at blive hyldet af bøsserne. Dette trivedes han tilsyneladende med, og begrundelsen, "man er jo også statsminister for minoritetsgrupper" lød tilforladelig. Spørgsmålet om statsministeren har et blødt punkt her, trænger sig på. Hvorfor tager Fogh fat på sådan en sag, udtaler sig offentligt (som privatperson?), om sit syn på bøssevielser, - dernæst forsvarer han det i Folketinget, - og markerer sig aktivt og positivt ved ovennævnte begivenhed. Det ser ud, som om Fogh har en dagsorden vedr. dette område, siden han ved flere anledninger tager dette parti, og denne risici? Et yderligere eksempel herpå kunne være udnævnelsen af den danske ambassadør til Israel, som efter sigende lever i et registreret parforhold, altså en repræsentant for en livsstil, som ikke just er hverdagskost i denne del af verden, og derfor heller ikke særlig intelligent, diplomatisk set! Skal statsministeren være statsminister for minoritetsgrupper? Hvis ja, så skal han jo også være det for Indre Mission, andre kristne kirker og minoritetsgrupper, som har et helt andet syn homoseksualitet. Og hvad med hans eget politiske bagland, - og muslimerne!? Hvor mange stemmer vil Fogh miste fra disse alt andet end minoritetsgrupper ved næste valg? Fogh har nok vundet nogle hundrede bøssestemmer ved sin gestus, men mon ikke han samtidig har mistet tusinder på den anden front! Jo desværre, Fogh vil miste sin stilling ved næste valg, ikke for sin politik, manglende dygtighed, manglende format eller lederevner, men fordi han har rørt ved noget langt dybere og mere værdifuldt, nemlig menneskets selvforståelse og identitet, for slet ikke at tale om gudsfrygt. Fogh befinder sig i transithallen, i retningen mod exit-skiltet!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...