EMNER

Fogh vil ændre tronfølgeloven

Danskerne til stemmeurnerne som ved grundlovsændring

KØBENHAVN:Hvis kronprins Frederik og kronprinsesse Marys førstefødte er en pige, skal hun en dag kunne blive Danmarks dronning - også selv om parret senere måtte få en dreng. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) foreslog i går i sin grundlovstale at ændre tronfølgeloven, så kronprinseparrets første barn bliver tronarving, uanset om det er en dreng eller en pige. Men statsministeren afviser en egentlig grundlovsændring, sådan som oppositionen ønsker det. - Jeg ønsker, at der skal være fuld ligestilling mellem kvinder og mænd - også når det gælder adgangen til at blive regent i Danmark. Og jeg er overbevist om, at det synspunkt deles af et meget stort flertal i såvel befolkningen som Folketinget. Derfor er det min opfattelse, at vi skal ændre tronfølgeloven, således at det altid er den førstefødte - uanset køn - der bliver Danmarks regent, sagde Anders Fogh Rasmussen i sin grundlovstale. Resten af Folketinget bakker op om planerne, men Socialdemokraterne, De Radikale og SF vil samtidig have ændret grundloven. Det afviser statsministeren. - Er der så behov for en ny grundlov? Nej, jeg finder ikke tiden moden. For at ændre grundloven skal der være et påtrængende behov. Et sådant tvingende behov ser jeg ikke på nuværende tidspunkt, lyder det fra statsministeren. Og dermed bliver der ingen egentlig grundlovsændring, siger professor i statsret ved Københavns Universitet, Henning Koch: - Hvis ikke både Venstre og Socialdemokraterne er med på en egentlig ændring af grundloven, kommer den ikke. En egentlig grundlovsændring afhænger af, om politikerne lever op til deres ansvar om at få en debat i gang og overbevise befolkningen om en ændring - hvis de mener, at den er nødvendig. Det er utænkeligt, at der bliver en grundlovsændring, hvis partiet Venstre ikke vil, siger Henning Koch. Men ændring af tronfølgeloven skal teknisk set behandles, som var det en grundlovsændring, og derfor skal danskerne i sidste ende stemme om det ved en folkeafstemning. Statsministeren sagde i sin tale, at han til efteråret vil indkalde de andre politiske partier til en drøftelse af en eventuel ændring af tronfølgeloven. Beslutningen om at sætte lovændringen på skinner nu er ikke på forhånd drøftet eller forhandlet med hoffet. Men hoffet er orienteret om Foghs køreplan. Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, mener, at en ændring af tronfølgeloven bør kombineres med en grundlovsændring. - Vi synes, at det er en god idé at ændre tronfølgeloven. Vi synes bare også, at vi skal kigge på resten af grundloven, nu vi er i gang. Det er et stort apparat at sætte i gang. Jeg har egentlig ikke hørt nogle gode argumenter for, hvorfor vi ikke skal tage en tur på hele grundloven. Der er ikke noget hastværk, så lad os tage god tid. Vi vil meget gerne være med til at ændre. Det har vi faktisk foreslået i Folketinget, siger Helle Thorning-Schmidt. Sidste gang, den danske grundlov blev ændret, var i 1953. Det skete, efter at en forfatningskommission havde barslet med ændringen i syv år. Resultatet var blandt andet, at Landstinget blev nedlagt, parlamentarismen skrevet ind i grundloven, at Folketinget blev udvidet fra 149 til 179 medlemmer, og at ombudsmandsinstitutionen blev indført. Grundloven af 1953 banede også vejen for, at dronning Margrethe kunne overtage Danmarks trone. Ifølge statsministeren skal spørgsmålet om kønslig ligestilling ikke bruges som "trækkraft" for at få en egentlig grundlovsændring igennem. Det sidste er en politisk beslutning, og de to ting skal holdes adskilt, siger han. Det er Henning Koch enig i. - En egentlig grundlovsændring bør afhænge af den politiske ledelse i det her land. Min opfattelse er, at det er et uværdigt standpunkt at prøve at få reelle, væsentlige ændringer af grundloven igennem på baggrund af et spørgsmål om arvefølgen. Vi lever i et parlamentarisk demokrati, og det er en uværdig position, hvis man kun vil tage sig sammen til at virkelighedsafstemme grundloven under henvisning til en styreform, som der er opbakning om, men som altså under alle omstændigheder er en historisk anakronisme, siger Henning Koch. /ritzau/