Søllerød

Foghs hustru kritiserer unge

{ SØLLERØD: Danskerne skal ikke finde sig i, at voldelige unge ikke respekterede beboerne på Nørrebro og Christianshavn, da de lavede optøjer efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 samt en brandtomt på Christiania. Samtidig svigtede forældrene deres ansvar. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussens hustru, Anne-Mette Rasmussen, i sin første grundlovstale nogensinde. I talen i Søllerød lagde hun afstand til de voldelige unge. De satte cykler og affaldscontainere i brand, mens beboerne måtte gemme sig bag låste døre. - Det mener jeg ikke, at vi stiltiende skal finde os i, sagde hun og tilføjede, at de unge vendte tingene helt på hovedet med krav om et gratis ungdomshus af kommunen. - Hvis alt er samfundets ansvar, så bliver alt også samfundets skyld. Vi skal være bedre til at tage ansvar selv, sagde hun./ritzau/