Foghs lange vej fra Bush til Obama

Kampen om at blive bedste ven med USA's populære præsident er i fuld gang. Kan Anders Fogh Rasmussen hoppe fra Bush til Obama? Han har før klaret lange spring

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arkivfoto: Scanpix

Af Jesper Thobo-Carlsen, politiske redaktør v. Ritzau redaktion@nordjyske.dk KØBENHAVN: De seneste syv års krig mod terror er kommet i international modvind, og arven efter George W. Bush er blevet tung at bære for de politikere verden over, der har brugt terrorangrebet den 11. september 2001 til at forsvare begrænsninger i den personlige frihed eller har accepteret tortur i terrorbekæmpelsens navn. Som i opgøret om den fejlslagne Irak-krig kommer Danmarks statsminister igen til at forsvare sin tætte alliance med den mest upopulære amerikanske præsident i nyere tid. Men nøjagtigt som i opgøret om Irak-krigen, der ramte de fleste af de øvrige veteraner fra Bushs krig mod terror, kan Anders Fogh Rasmussen igen vise sig at slippe for alvorlige politiske skrammer. I denne uge blev skiftet i USA tydeligt, da Barack Obama blev hyldet som halvt frelser og halvt popstjerne, mens den udskældte vicepræsident Dick Cheney rullede væk i kørestol. Det var ofte Cheney, der udadtil forsvarede dem-og-os-retorikken, tilsidesættelsen af Genèvekonventionen og brugen af det såkaldte waterboard, der generelt betragtes som et torturinstrument, under forhør af fanger. Barack Obama afviste i sin tale kompromisset mellem terrorbekæmpelse og retssikkerhed, og dagen efter blev han hyldet i det amerikanske udenrigsministerium, da han afskrev tortur og satte en udløbsdato på Guantanamo-fængslet. I Danmark sad Anders Fogh Rasmussen parat i tv-studierne for at rose Obama. Hans mål er at knytte en rød tråd fra Bush til Obama. Ifølge Anders Fogh Rasmussen er der reelt ikke nogen stor forskel i udenrigspolitikken mellem de to præsidenter. Forskellen ligger i stilen, argumenterer han. Fogh har den pointe, at Danmark og USA er tætte allierede uanset personerne. Danmarks og USA's grundlæggende interesser er uforandrede, og Barack Obama brugte selv udtrykket krigen mod terror, da han torsdag talte i Udenrigsministeriet. Men Barack Obamas krig mod terror er ikke den samme som Bushs krig mod terror. George W. Bush beskrev bekæmpelsen af islamistiske terrorister som en krig mellem det gode og det onde, der vil fortsætte, indtil terrorismen er militært udryddet. Han antydede en kristen dimension, og han beskrev krigen efter 11. september som en overlevelseskamp, der kræver kompromisser med de vestlige retsprincipper. Mange i hans regering så desuden FN, Europa og internationale konventioner som en del af problemet og ikke en del af løsningen. Men 11. september 2001 er efterhånden så længe siden, at verden er ved at forkaste terrorangrebet som rationale for demokratiske kompromisser, frygt og modsætninger og høje tabstal. Barack Obamas udenrigspolitik kender vi endnu kun omridset af, men han repræsenterer i høj grad et retorisk opgør med Bush. Og den måde, som terrorbekæmpelsen formuleres, er ikke kun et spørgsmål om stil. Den sætter en global tone for disse årtiers dramatiske møde - eller konfrontationen - mellem Vesten og den muslimske verden. Vejen fra Bush til Obama er altså på nogle strækninger lang for Anders Fogh Rasmussen, der så sent som sidste år hyldede Bush som en forkæmper for demokrati og frihed og specifikt har rost hans udenrigspolitik. Og hvis den nye præsident mod forventning skulle vælge at lade den gamle retsforfølge, så ryger den røde tråd unægteligt. Men flere forhold taler alligevel til Anders Fogh Rasmussens fordel. For det første er trætheden af krigen mod terror ikke kommet ud af det blå. Som mange andre ledere har Fogh de seneste år suppleret sin udenrigspolitiske profil med Afrika og klimakampen. Det er også to af Barack Obamas fokusområder. For det andet er han før sluppet godt af sted med ganske spektakulære omvendinger. At han i vælgernes øjne kan udfordre socialdemokrater som forkæmper for velfærdsstaten stod ikke skrevet i forordet til hans gamle bog om minimalstaten. At han i dag fremstår som en global leder i kampen mod global opvarmning var bestemt heller ikke indlysende for få år siden. For det tredje er der bred opbakning i Danmark til terrorlovgivningen og relaterede politiske områder som udlændinge- og retspolitikken. Udgangspunktet i Danmark for den debat er indvandring og ikke terror. For det fjerde har Fogh gentagne gange taget afstand fra tortur og kritiseret Guantanamo-fængslet. Men her ligger også hans akilleshæl. Når beskyldninger om tortur eller ulovlige fangeflyvninger er blevet rejst, har Anders Fogh Rasmussen ikke taget dem til sig. Hverken i Det Hvide Hus eller i den danske befolkning er Fogh blevet set som nogen kritiker af Bushs krig mod terror. Men han har luftet sit principielle forsvar for retsstat og menneskerettigheder. Det hjælper ham i dag.