Foghs umulige mission

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tager skarpt afstand fra de "afskyelige terrorhandlinger", som lørdag førte til en dansk soldats død efter en vejsidebombe. Arkivfoto

KØBENHAVN:På overfladen lyder Foghs doktrin ligetil: Religion er en privat sag. Kristne eller muslimske fundamentalister skal ikke diktere samfundsindretningen. Og staten skal ikke blande sig i, hvordan folk går klædt, eller hvem de tror på. Med kravet om at religion skal holdes “indendørs”, har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) leveret sit bud på, hvordan det danske samfund kan undgå at blive splittet af religiøse konflikter. Men statsministerens tilgang kritiseres for at være selvmodsigende og utilstrækkelig. Samtidig står det klart, at der i landene omkring os eksisterer religiøse kræfter, der i disse år arbejder ihærdigt på at påvirke det politiske liv. Selv om statsministeren står ved sit eget kristne udgangspunkt og den kendsgerning, at religion påvirker menneskers holdninger, er hans hovedbudskab, at religion bør fylde mindre: - Globaliseringen bevirker, at også religionerne manifesterer sig stærkere globalt. Netop i det lys er det afgørende, at det offentlige rum ikke bliver invaderet af et stigende antal religiøst betonede krav, der indskrænker andre menneskers udfoldelsesmuligheder og frihedsrettigheder, som Fogh har formuleret det. Det står hen i det uvisse, hvordan statsministerens mål vil omsætte sig i praksis. Men en række eksempler viser, at det politiske liv påvirkes af religiøst betonede holdninger: I den forløbne uge opstod på ny dramatik om, hvorvidt regeringen må opgive at indfri sit løfte til lesbiske om, at de får ret til at søge hjælp til kunstig befrugtning i det offentlige. Det forhindrer loven i dag. Allerede for otte år siden forsøgte Venstres politiske Jens Rohde at rejse sagen, men han stødte på omfattende modstand fra især troende kredse i Venstre. Denne gang lykkedes det at samle flertal for at hjælpe lesbiske. Et politisk mindretal har tidligere måtte opgive at ændre den lov, som i dag forhindrer præster i at foretage kirkelige vielser af homoseksuelle. Presset fra Venstres religiøse bagland var for stort til at regeringen ville tage et initiativ, selv om statsministeren har erklæret sin støtte til homoseksuelle vielser. Hæftige værdikampe Det er netop inden for områder som kunstig befrugtning, abort, synet på familien og homoseksuelles rettigheder, at religionen influerer det politiske liv. Ofte kommer det til hæftige værdikampe: { På Færøerne afviste et flertal i Lagtinget sidste år at implementere en udvidet antidiskriminationslov, der skal beskytte homoseksuelle imod forskelsbehandling. Færøske kvinder har kun i særlige tilfælde adgang til abort og begge dele begrundes typisk med religiøse argumenter { I USA genoptog præsident George W. Bush straks efter valgsejren i 2004 bestræbelserne på at få indført et landsdækkende og forfatningssikret forbud imod homoseksuelle vielser, som en række stater havde tilladt. { I Sverige anmodede den største muslimske organisation for nylig om særlove, så muslimske børn har krav på undervisning af imamer i folkeskolen, idræt- og svømmeundervisning skulle kønsopdeles og skilsmisser godkendes af imamer. Efter EU-udvidelsen er antallet af katolske lande i kredsen vokset, og der foregår et omfattende lobbyarbejde fra katolske kredse for at påvirke politikernes syn på emner som familiepolitik og abortspørgsmål. Teolog og religionsforsker Lene Sjørup vurderer, at statsministeren med sit budskab om, at religion skal holdes “indendørs”, forsøger at skabe en bane, hvor politiske beslutninger holdes fri af det religiøse. - Fogh forsøger at tage hånd om det, men gør det ikke tilstrækkeligt. Hans tilgang virker selvmodsigende, og man kan ikke få nogen teolog til at skrive under på, at religion kun er en privatsag, siger hun. Det selvmodsigende består blandt andet i, at Fogh ikke vil støtte en løsrivelse mellem stat og kirke, og at Folketinget med sin åbningsgudstjeneste markerer tilknytningen mellem det politiske og det religiøse. Undervisningsminister Bertel Haarders (V) insisteren på kristendomsundervisning i folkeskolen indikerer ligeledes en form for sammenblanding. - Det er bekvemt at sige, at man holder tingene adskilt, men det politiske og religiøse er allerede blandet sammen, og Fogh gør det også selv ved at lade sit kristne udgangspunkt være normgiver, siger hun. Lene Sjørup har forsket i det lobbyarbejde, som den katolske kirke udøver i disse år: - Der foregår et kraftigt lobbyarbejde og en oprustning i religiøse kredse. Der er stærke kræfter på spil på FN-plan og EU-plan, der forsøger at udbrede bestemte holdninger, siger hun. Påvirkning fra USA For at imødegå og afdække religiøse organisationers lobbyarbejde burde politikerne sende en observatør til Bruxelles, hvis eneste opgave var at holde øje med udviklingen, mener Lene Sjørup. Danmark kan ikke næppe undgå at blive ramt af samme strømninger, som vi ser i udlandet, forklarer hun: - Bush forandrer ting i USA, som stille og rolig får global betydning og dermed også påvirker Europa, siger Lene Sjørup og henviser blandt andet til, at den amerikanske præsident - med religiøse argumenter - har fjernet økonomisk støtte til udviklingsprogrammer i verden, hvor der er fokus på prævention og abortmuligheder. Europaparlamentsmedlem Britta Thomsen (S) oplever også en værdikamp om religionernes rolle i Europa. Bioetik som forskning i stamceller bliver et af de kommende sprængfarlige og konfliktfyldte emner, fordi religiøse kredse vil forhindre, at EU støtter forskning, der rører ved følsomme emner som spørgsmålet om livets begyndelse, forklarer hun. - Modstanden kommer ikke bare fra nykristne katolikker og fra islam. Også gammelkristne er imod, siger Britta Thomsen. Andre lande er nået længere end Danmark, når man ser på opgøret med religiøse kræfter. Eksempelvis er der større ligestilling mellem heteroseksuelle og homoseksuelle i lande som Belgien, Holland og Canada, lige som Spanien er i gang med et større opgør med kirkens indflydelse. - Danmark er ikke længere progressivt - blandt andet fordi vi ikke har adskillelse af kirke og stat, siger hun.