Foie Gras-terrin æblegelé og briochebrød

Pynt med små salater og abrikos marmelade.

Fødevarer 1. september 2006 23:08

4 personer Ingredienser til terrin: 600 g. gåselever 2 dl. æblebrændevin Salt og peber Ingredienser til æblegelé: 2 dl. æblemost 1 dl. cognac 100 g. sukker Ingredienser til briochebrød: 20 g. gær Vand 3 æg 2 spsk. sukker 1-2 tsk. salt 200 g. blødt smør 250 g. mel 1 æg til pensling 10 blade husblas Vand Fremgangsmåde Terrinen: Pil gåseleveren i små stykker og fjern de små travler i leveren. De små stykker lever marineres i æblebrændevin og salt og peber tilsættes. Pres herefter gåseleveren ned i en form belagt med alufolie – sørg for at den er presset godt sammen. Bag terrinen i vandbad ved 110°C i ca. 10-12 min. Afkøl natten over. Fremgangsmåde Æblegelé: Æblemost, cognac og sukker koges op til sukkeret er opløst. 10 blade husblas ligges i kold vand. Husblasen kommes, under omrøring, over i lagen indtil den er opløst. Afkøles i formen. Fremgangsmåde Brioche brød: Æggene piskes luftige. Gæren opløses i lidt vand og æggene tilsættes. Sukker og salt kommes ved. Melet røres i og det hele blandes godt. Det bløde smør kommes i dejen og det røres godt ud i dejen indtil der opnås en glat konsistens. Dejen kommer herefter over i en form smurt med smør og strøget med sukker. Briochebrødet hæver i ca. 1 time og pensles med æg. Bages i en forvarmet ovn ved 210° C i 25 min. Anretning: Skær foie gras terrinen ud og anret den til venstre kl. 11:00. Æblegeléen skæres ud i små tern og anrettes forrest på tallerknen. Briochebrødet anrettes apart. Pynt med små salater og abrikos marmelade.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...