Skagen

Fokus på Ancher og Brøndum

På fredag kl. 13.00, har Skagens Museum månedens anden temaomvisning.

Anna og Michael har begge arbejdet på dette maleri

Anna og Michael har begge arbejdet på dette maleri

Det er i denne uge Brøndum-familien og familien Ancher, der er i fokus. Omviser Hanne Aavang fortæller om familierne Brøndum og Ancher og den betydning, som de fik for udviklingen af en kunstnerkoloni og for oprettelsen af Skagens Museum. Omvisningen vil bl.a. handle om familien Brøndum og deres betydning for Skagen og skagboerne, og hun vil gøre rede for, hvordan familien også var med til at bane vejen for turismens indtog i byen. Hanne Aavang kommer også ind på Michael og Anna Anchers forhold, idet de er et af periodens få kunstnerpar, der fik deres privat- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, og rent kunstnerisk inspirerede hinanden.