Fokus på bære- dygtigt børnetøj

Aalborgdesigner springer ud som iværksætter

For Jannet handler det om at samle stil og komfort i de økologiske designs
For Jannet handler det om at samle stil og komfort i de økologiske designs

I traditionel tøjproduktion bruges der mange kemikalier, både i dyrkningen og håndteringen af afgrøder, der skal blive til garn eller tekstiler.

Det skader ikke kun naturen, men også dem der bærer tøjet, da kemikalieresterne og de sundhedsskadelige stoffer, som sidder tilbage i tøjet, kan medvirke til allergi, hudkløe og lignende.

Økologisk tøj indeholder derimod ikke kemikalier og forurenende stoffer og skader dermed ikke miljøet eller barnets sarte hud.

Og det var netop grunden til, at Jannet Samanta Dobson har taget sagen i egen hånd og er sprunget ud som selvstændig iværksætter med hjemmesiden www.jannetsamantadobson.com.

Her finder man flot og stilfuldt økologisk børnetøj designet af Jannet Samanta Dobson, der trods sit engelskklingende navn bor midt i Aalborg.

Hun ønskede at sikre, at hendes egen datters tøj ville være økologisk og sundt for hende.

Men det har ikke altid ligget i kortene, at Jannet skulle være tøjdesigner.

Ganske vist har hun altid haft et skarpt øje for mode. Hun turde klæde sig anderledes og gik meget op i mode og design da hun var ung - til stor ærgrelse for hendes forældre, som mente, at hendes drøm om at blive modedesigner ville være at spild af evner. Hun fulgte derfor i stedet sine forældres ønske og tog en universitetsgrad, men drømmen om at blive modedesigner forlod hendes aldrig.

Med stor støtte fra sin mand valgte hun dog senere at forfølge sin drøm om at komme ind i modebranchen.

- Og her er vi så nu, fortæller Jannet Samanta Dobson.

- JSD-mærket (Læs: Jannet Samanta Dobson) afspejler mit valg af livsstil. Jeg ønsker at træde let på jorden og sikre den for de fremtidige generationer. Der er aldrig blevet blevet stillet spørgsmålstegn ved, om tøjet skulle være bæredygtigt. Det har hele tiden været forudsætningen for mine designs, påpeger Jannet.

- Inspirationen til mine designs kommer ikke fra ét bestemt sted. Min inspiration kan komme alle steder fra. Selvfølgelig får jeg inspiration fra mine omgivelser og naturen, men jeg finder også inspiration i film, populærkultur og kunstudstillinger. Jeg har tendens til at fordybe mig i et bestemt emne, og derefter begynder ideerne at flyde, forklarer Jannet.

For Jannet handler det om at samle stil og komfort i de økologiske designs. Økologisk tøj skal ikke bare være noget, man bør iføre sine børn, men noget som man også har lyst til at iføre dem.

Webshoppens formål er at gøre folk opmærksomme og mere bevidste om de økologiske og bæredygtige alternativer. Det er vigtigt for Jannet, at budskabet bliver spredt, og folk for øjnene op for, hvordan mange af de store tøjvirksomheder er medvirkende til at forurene miljøet og forårsager sygdomme uden nogen konsekvens.

For hende er økologi og bæredygtighed en win-win-situation for alle parter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden