Lokalpolitik

Fokus på de rigtige valgemner

STATUS:Det er lykkedes at få sat fokus på de områder, som jeg prioriterer som de vigtigste ved valgkampens start: Arbejdsløshed: Den katastrofale arbejdsløshed især i Nordjylland og Venstres utroværdig, med først at tage arbejdsløsheden alvorligt, da der kom en slagterilukning i Hjørring og derefter gå i selvsving med og love penge til højre og venstre. Der skal flere penge til forskning hvor der ved at bruge 100 kr. kommer 160 kr. tilbage - og en kommunal og regional udligningsreform straks. Kort og Matrikelstyrelsen til Aalborg: Vores valgudtalelses ønske om flytning fra Hovedstaden til AUC, hvor landinspektør uddannelsen i forvejen ligger er der enighed om. Fuld lægeuddannelse i Aalborg: Som de første tog Det Radikale Venstre ønsket om fuld lægeuddannelse op, og da Statsministeren afviste forslaget og mente, at vi i stedet skulle være et turistreservat, var vi igen først på banen, og nu støtter alle de øvrige partier op bag forslaget. Fiskeripolitik i Nordjylland: Efter i halvandet års at have arbejdet for at få afskaffet det forhadte kvotesystem er alle nu enige om, at det fremover skal være havdage, og at der skal ses på økonomien, således at der igen kan forrente sig og være fisker. Hirtshals center for fiskeriforskning og containerhavn: Kystfiskeri forskning med statslige arbejdspladser placeres i Hirtshals og samtidig er der enighed om, at Hirtshals skal være Nordens største Containerhavn og sikring af Hirtshals banen for landbaseret transport.