Dronninglund

Fokus på design

Ny udstilling på Dronninglund Kunstcenter fra på søndag

Søndag åbner en ny udstilling.

Søndag åbner en ny udstilling.

DRONNINGLUND:Det er lykkedes at få et af fyrtårnene i dansk design til at udstille på Dronninglund Kunstcenter. Det drejer sig om Jacob Jensen, og udstillingen har fået titlen ”Jacob Jensen Design” med undertitlen ”To generationer”. Sønnen Thimothy Jacob Jensen er nemlig også med. Han er i dag direktør og chefdesigner i firmaet.

Jacob Jensen startede i 1950’erne med at formgive genstande til det moderne liv, og han anses i dag som en af de mest betydningsfulde danske industrielle designere.

Hans design har vundet stor udbredelse og høstet mange internationale priser. I de fleste hjem står der i dag en eller flere genstande, der er designet af ham.

Han har designet telefoner, ure, røgalarmer, møbler, høreapparater, vindmøller for bare at nævne nogle få ting. Mest kendt er han måske for sit samarbejde med B&O. Det er også ham, der har designet den meget udbredte Margretheskål. Den er fra 1955, men produceres og sælges fortsat i stor stil.

Udstillingen på Kunstcentret giver et samlet overblik over Jacob Jensen Design fra de tidligste ansatser til tegnestuens seneste design.

Der præsenteres en række færdige produkter, prototyper, modeller og skitser, og udstillingen ledsages af et omfattende billedmateriale.

Noget af de nyeste, firmaet har designet, er kister. I Kældergalleriet vil der være en helt anden udstilling. Her vises hele sommeren en udstilling med skiftende billedkunstnere og kunsthåndværkere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.