Skolevæsen

Fokus på faglighed, trivsel og mobning

Folkeskolernes kvalitetsrapport for sidste skoleår er på gaden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er skoler, som påpeger, at det har været et krævende arbejde at omstille sig til nye forhold i storkommunen. Arkivfoto: Bent Jakobsen

FREDERIKSHAVN:¿Kvalitetsrapport for Frederikshavn Kommunale Skolevæsen - skoleåret 2006-07¿. Det er titlen på en mappe på 58 A4 sider foruden kommentarer fra alle skolebestyrelserne. Frederikshavn Byråd har godkendt rapporten, der fremover skal være udgangspunkt for skolernes udviklingsarbejde - og i øvrigt laves hvert år Kvalitetsrapporten peger på særlige handlingsplaner for bestemte skoler. Det er for eksempel en afklaring af, hvorfor mange elever forsømmer, hvordan flere lærere kan få liniefagsuddannelsen, principper for arbejdet med elevplaner og holddannelse samt hvordan skolerne kan sikre, at flere kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Men udover disse handlingsplaner, som forvaltningen har foreslået, har medlemmerne af børne- og ungdomsudvalget også særlige ønsker. Udvalget ønsker fokus på, at der primært skal bruges liniefagsuddannede lærere, på personalets trivsel og på at evaluere mobbepolitikken. Anerkendelse af lærere For Birthe Marie Pilgaard (S) hænger disse fokuspunkter nøje sammen med budgetforliget, der efter hendes mening sikrer et kvalitetsløft til folkeskolen. Målet med hele skolestrukturdebatten har været at lave en langsigtet plan for en bedre folkeskole. - I det ligger for eksempel også en anerkendelse af lærerne. Derfor interesserer vi os for deres trivsel, forklarer Birthe Marie Pilgaard. Formanden for børne- og ungdomsudvalget, SF¿eren Paul Rode Andersen, synes at arbejdet med kvalitetsrapporten dækker over, at tillid er godt, men at kontrol er bedre. - Jeg tror ikke på denne kontrollerende metode, men vi laver rapporterne, fordi vi skal, siger Paul Rode Andersen. Årets kvalitetsrapport er den første. Næste år, når der er noget at sammenligne med, kan man begynde vurdere, om bestemte mål er opfyldt. Skoler under pres I kvalitetsrapporten klager flere skoler over, at ressourcerne ikke slår til. Hvordan er de ydre rammer, og er der penge nok? Nogen skoler føler sig under pres, fordi elevtallet og dermed bevillingerne falder. Enkelte skoler har brug for mere plads, fordi de får flere og flere elever. Der synes at være en tendens til at mange faglokaler trænger til fornyelse. Det gælder for eksempel hjemkundskabs- og naturfagslokaler. Almindelige nedslidning er kendt mange steder. Skoler med tosprogede elever mangler penge til tolke. Mange skoler efterlyser bedre muligheder for at efteruddanne personalet. Der er også skoler, som påpeger, at det har været et krævende arbejde at omstille sig til nye forhold i storkommunen. Tre-syv elever må dele en computer. De fleste skoler synes, at det er okay, men problemet er, at de ofte er gamle, og at skolerne må vente i månedsvis på at få it-service fra kommunen.