Hirtshals

Fokus på fisk

Nordsøen Oceanarium er med i markeringen af Fiskens Dag lørdag 12. september

Nordsøen Oceanarium er med i markeringen af Fiskens Dag lørdag 12. september.

Nordsøen Oceanarium er med i markeringen af Fiskens Dag lørdag 12. september.

HIRTSHALS:Nordsøen Oceanarium i Hirtshals har ekstra meget fokus på fisk lørdag 12. september i forbindelse med Fiskens Dag, der er landsdækkende.

På oceanariet markeres dagen blandt andet med en lang række gratis smagsprøver.

- Fiskens Dag handler om at få os til at spise mere fisk. I Danmark har vi nogle af verdens fineste spisefisk - og alligevel spiser vi generelt under de anbefalede 350 gram fisk om ugen, siger køkkenchef Ole Kjærsgaard Nielsen, Nordsøen Oceanarium.

Nyeste tal for Danskernes Kostvaner 2011-2013 viser, at forbrugere over 18 år i gennemsnit spiser 259 gram fisk om ugen, og at gennemsnittet har været stigende år for år. Således lå gennemsnittet på 154 gram fisk om ugen i 2008, mens det i 2013 var steget til 259 gram om ugen. De officielle anbefalinger er at vi skal spise 350 gram fisk om ugen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.