Dana cup

Fokus på fritid og kultur

UDSKIFTNING:Carsten Isaksen ønskede i et læserindlæg den 11. oktober, at hele det siddende udvalg indenfor fritid og kultur udskiftet, jeg er et af medlemmerne og mener, at jeg i denne periode, hvor vi for første gang har et udvalg, som kun beskæftiger sig med det område, har været med til at sætte fokus på fritid og kulturen. Hele udvalget finder området meget interessant, men som Carsten Isaksen måske ved, så skal et projekt som nyt stadion godkendes af et flertal i byrådet, og der er et flertal for at bygge et nyt stadion, men projektet er på vej, og ifølge de oplysninger vi ligger inde med i udvalget, så er et nyt stadion senest klar til Dana Cup i år 2007. De 10 mio. kr., som er afsat til et nyt stadion, svarer til det, vi forventer at få ind ved salget af det nuværende stadion, og det er ikke bygningerne, vi henter pengene på, men på grundens beliggenhed. De 10 mio. kr. er det der er muligt at få politisk flertal for at bruge til det nye stadion, et nyt stadion som selvfølgelig skal ligge i forbindelse med Hjørring Park Vendia.