Fokus på gigt

Gigt 19. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Hver ottende dansker - børn, unge og ældre - har en form for gigt. Og netop gigt sættes der fokus på, når Brønderslev Apotek tirsdag 24. september har informationsaften på Brønderslev Bibliotek. Læge, Ph. D. Mogens Pfeiffer Jensen fra rheumatologisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus vil tale om gigt og behandlingsmuligheder. Gigt kan både være kronisk, men også en forbigående skade. For eksempel en tennisalbue, en knæskade eller smerter i ryg og led. Det er forskelligt, hvor meget man mærker til gigt. Nogle oplever kun forbigående smerter, mens andre har ondt hver dag. Leddegigt rammer i alle aldre, men hyppigst kvinder mellem 30 og 50 år. Slidgigt forekommer hyppigere med alderen. Stort set alle over 65 år har tegn på slidgigt. Tre gange så mange kvinder som mænd får leddegigt. Der er færre mænd end kvinder, som får slidgigt i knæene, men til gengæld får mænd oftere slidgigt i hofterne end kvinder. Der findes flere end 200 forskellige former for gigt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...