Fokus på global opvarmning - og konsekvenser

Arkivfoto: Hans Ravn

Arkivfoto: Hans Ravn

Den globale opvarmning er ikke til at komme udenom, konkluderer Hjørring Folkeuniversitet.

Hvordan har udviklingen været, og med hvilke samfundsmæssige konsekvenser? Hvordan kan fremtiden se ud?

Det er nogle af de spørgsmål, der er i spil, når Hjørring Folkeuniversitet inviterer til foredrag onsdag 2. november, klokken 19 på UCN, Skolevangen 45, Hjørring.

Lektor Mads Faurschou Knudsen, Aarhus Universitet, Institut for Geoscience, er foredragsholder.

- Vi får et indblik i klimaets udvikling gennem Jordens historie, og får derved klimasituationen sat ind i en større sammenhæng. Vi vil også få nogle bud på mulige fremtidsperspektiver, hedder det.

Et af Folkeuniversitets formål er at formidle forskningsmæssig viden med relevans for den tid, vi lever i.

- Klimaudfordringen er yderst relevant, og vi oplever, det er en sag, der interesserer mange, lyder det.

Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst