Fokus på ko-prutter
FORSKNING: Ved Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående uddannelsers årlige EliteForsk-konference er Ph.D., cand.agro Jan Lassen bevilget Det Frie Forskningsråds "Sapere Aude - Ung Eliteforsker"-pris på 3,8 mio. kr. Jan Lassen forsker i husdyrgenetik og beskæftiger sig med analyse af kvægdata og biologisk forståelse af disse analyser. Projektet, han skal arbejde med, fokuserer på metoder til at bestemme køers metanudledning gennem analyse af individuelle udåndingsmålinger. Slutproduktet for projektet er køer med lavere genetisk potentiale for metanudledning kombineret med højere mælkeydelse og lavere sygdomsfrekvens. Jan Lassen bor i dag med familie i Viborg og arbejder på Institut for Molekylær Biologi og Genetik ved Aarhus Universitet med daglig arbejdsgang i Foulum ved Viborg. Han er født og opvokset i Rørbæk ved Hobro og har gået på Hobro Gymnasium.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.